Fødselsdagsfejring i Triberg
Fredag d. 13. var Lærkes fødselsdag. Der var friskbagte surdejsboller til morgenmad og fridag for hele familien. Tim tog børnene med en tur i poolen, så spiste vi frokost og derefter kørte vi i høj solskin lidt nord på (ned ad bjerget) til Triberg, for at besøge Tysklands højeste vandfald. Vandet fra floden Gutach falder 163 meter her, og løber derefter stadig nedad igennem byen.
Vi kørte til byen og fandt en overdækket garage med en frauenparkplatz (frauenparkplätze opstod i 90’erne fordi parkeringpladser godt kunne være utrygge at færdes på alene for kvinder – så de fik pladserne der var bedst oplyst og tæt på ud- og indgang, så det var nemt og trygt at komme til og fra sin bil).
Derefter gik vi ad hovedgaden mod vandfaldet. Det koster nogle euro at komme ind og gå hhv den stejle eller knap så stejle vej op langs vandfaldet. Ved indgangen kunne man også købe jordnødder til at fodre egerne i skoven. Der var ret meget omtale af, hvor trygge de er ved mennesker osv…men vi så absolut ingen egern (brugte heller ikke penge på jordnødder, så måske det er forklaringen?) Er dog meget sikker på, at Luna kunne lugte dem, for hun var top-ivrig hele vejen op. Selvom det var både varmt og hårdt. Temperaturen nåede 30 grader plus undervejs, så vi var heldige, at det var mellem træerne vi skulle gå den stejle vej opad.
Triberg er en smuk by med gamle huse i mange forskellige farver. Og her kan man også tydligt se, at dette er stedet, hvor kukuret er opfundet. Det er tydeligt her i Schwarzwald at det er en turist-ting at købe håndsnittede kukure. Der er mange værksteder med kukure og meget andet træværk.
Historisk set er de udsmykkede ure tilsyneladende opstået i 1700-tallet, fordi bjergbønder brugte vinteren på at snitte ure, som de kunne sælge på markeder om sommeren.
Vi så mange kukure (hernede kaldes de kukukure!) Rigtig mange. Fra helt små til virkeligt store kukure der kostede flere tusinde euro.
Efter at have set mange kukure fandt vi et spisested der tog visa-kort. Hernede er det stadig en udfordring at betale med kort, mange steder tager de kun kontanter. Vi fik typisk tysk mad med schnitzler og pommes og gik derefter forbi Edeka og købte lidt fredagslik og småting vi manglede…og et stykke af den legendariske Schwarzwalder Kirschtorte med hjem.
Dagen sluttede med at ligge i sengen og se afslutningen af “Korpset” i hjemmebiografen.
Lørdag startede sløvt op, men hen på formiddagen kørte vi mod Baunkronenweg Waldkirch som et en oplevelse sat op omkring de høje høje træer de har i skovene hernede. Der er bygget en sti der ender med at være 23 meter over skovbunden (i toppen af træer som i forvejen står på et 400 meter højt bjerg!). Barfodssti, sansesti opad og eventyrsti.
Børnene sluttede turen af med at tage Europas længste rørrutsjebane ned ad bjerget. 190 meter kørte de nedad, det tog cirka 15 sekunder…vi andre gik, det krævede 5-600 meters gang og tog 10-15 minutter.
Vi var hjemme i lejligheden i Schönwald igen omkring kl. 17 og børnene og Lærke kunne nå en tur i poolen, mens Tim lavede aftensmad og så sluttede vi faktisk af med at ligge i sengen og se gamle danske reklamer! Kan I f.eks. huske Simon Juul i Toyota-reklamerne? Denivit-reklamen med hende kvinden der ikke turde smile fordi hun havde gule tænder? Stu-stu-studio Line 80’er look hårproduktreklamerne? Eller hvor store Magnum-is var dengang de kom frem i starten af 90’erne?
