Familien Priergaard Morells rejser

Fortællinger og billeder fra vores rejser

Robotter, trut og sære accenter

Var det meget sent torsdag nat eller tidligt fredag morgen, da vi stod op kl 2.15?

Uanset var det et underligt nok tidspunkt til, at vi alle fire var lidt ved siden af os selv hele fredagen.

Vi mødtes med resten af Gifll-holdet i lufthavnen kl 4, så vi var klar til afgang med Norwegian-flyet mod Athen kl 6.

Efter ankomsten til Athens lufthavn blev vi samlet op af de græske arrangører af FLL Open Greece 2026 og kørt til The Ranch på Peloponnes. Peloponnes er en halvø ud for Athen, hvor blandt andet byen Korinth ligger.

The Ranch er især et lejrskole/summer Camp sted. Her skulle vi bo i hytter, spise i den fælles restaurant til spisetiderne og børnene kunne benytte sig af faciliteterne stedet tilbød: volleyball, ponytræk, basketball, bueskydning mm.

Fredagen gik med at få gjort Giflls bod klar ved siden af de 55 andre boder fra deltagende hold fra hele verden; Brasilien og Chile, Tyrkiet og Marocco, New Zealand og Japan for blot at nævne nogle få og vise udbredningen af First Lego League.

Børn med forskellige accenter slog sig løs på engelsk og spurgte nysgerrigt til hinandens projekter og robotter, mens de besøgte hinandens boder.

Efter aftensmaden fredag var det tid til indmarch. Alle hold blev præsenteret et efter et med høj musik, klapsalver og ind i mellem et irriterende trut-horn (det var umiddelbart især de græske og spanske hold).

En lang festlig, larmende aften med taler og dårlig lyd – men fantastisk fejring af alle børnene.

Lørdag og søndag stod hovedsageligt i FIRST LEGO league konkurrencens tegn. Dagene blev tilrettelagt efter dagsprogrammet i konkurrencen; hvornår Gifll skulle køre på øvebane, præsentere for dommerne eller køre robot løb. osv.

Ind i mellem var der tid til at lege og hygge.

Saga var desværre blevet ramt af et eller andet på stemmen. Det betød at den ind i mellem forsvandt. Og når vi kom sent i seng og skulle tidligt op, hjalp det ikke rigtigt og det var faktisk svært at afkode om hun var rigtigt syg eller meget træt.

Men i hvert fald hyggede vi os alle – og især børnene. Og Saga forsøgte at være med, så godt stemmen nu tillod det.

Søndag sluttede det hele med afslutningsceremoni og præmieoverrækkelse. To af Storms holdkammerater holdte en tale. Gifll måtte desværre se sig tilfreds med Storms 2. plads i Kahoot-konkrrencen til venskabsaftenen som eneste præmie.

LaerkeogTim • 27. maj 2026


Previous Post

Next Post

Skriv et svar

Your email address will not be published / Required fields are marked *