Spændende rovfugle, intelligent los og imponerende vandshow

Lørdag morgen var Tims første feriedag og weekend i hjemmeskolen.
Vi kørte Rauris og tog Hochalmbahn’en op ad bjerget. Luna var super god til at gå med ind i gondolen og vente mens vi “sejlede” opad. På toppen spiste vi vores madpakke og børnene kunne lege på legepladsen, mens vi ventede på at klokken blev 11, så vi kunne se stedets rovfugleshow.

Vi oplevede både ørkenhøg, vandrefalk (verdens hurtigste dyr!), en kæmpe ugle og kejserørn flyve rundt omkring os og ind i mellem meget meget tæt på. Luna havde fået lov at være med, men skulle holde sig under bordet imens. Men det var lidt svært, fordi hun syntes fuglene var virkeligt spændende. Undtaget uglen, som hun tilsyneladende var lidt bange for…der begyndte hun at gø, og vi måtte lige give hende mundkurv på.

Efter showet vandrede vi et par kilometer nedad bjerget, forbi køer til et andet stop på bjerglinien. Her var der mulighed for toiletbesøg, pommes og guldvaskning.
Inden goldrush’en i USA var Østrig åbenbart et af de steder i verden, der forsynede Europa med guld. Og der er stadig lidt i bjergene hernede, ligesom der er forskellige mineraler og fine sten at finde. Så vi vaskede efter guld og sten og fik lidt forskelligt med hjem.

Efter turen var vi til Das Grosse Familienfest ved badesøen i Uttendorf, hvor vi bor. Her var mulighed for at prøve mange forskellige aktiviteter og bagefter kunne vi tage et forfriskende bad i søen.

Søndag morgen var vi igen tidligt afsted og kørte mod Grossglockner High Alpine Road. Ambitionen var at køre lidt op ad bjerget og se og opleve naturen og derefter tage i Wild- und Erlebnispark Ferleiten. Vi ankom til Grossglockner og begyndte vores op-færd. Hurtigt lod det dog til, at nogle af de andre trafikanter var mere modige på bjerget end os…og da vi stoppede for at lade, få en is og tisse i cirka 1.700 meters højde, besluttede vi faktisk at køre ned igen. Vi fik en is, gik en lille tur og nød udsigten til den overvældende natur…men der var ligesom ikke rigtigt fokus, energi og nerver til at køre længere opad. Så vi vendte om og kørte retur til Ferleiten og dyreparken dernede.

Her gik vi ind og fik en skøn gåtur i parken. Børnene nød at komme tæt på dyrene, selvom det blot var geder, kaniner, hamstre, hjorte og andre “ikke eksotiske” dyr. Vi så dog også f.eks. både brun bjørn, stenbuk og gemse. Den største oplevelse var dog deres los. Luna måtte godt komme med ind i dyreparken. Hun syntes det var vildt spændende. Og da vi til sidst kom til lossen stod den lidt og kiggede på Luna, hvorefter den gik hen til stødhegnet, sneg sig under det og det næste stødhegn, kom helt hen til hegnet ud til os og så snusede Luna og den til hinanden. Der blev hvæset og gøet lidt, og Luna var tydeligtvis både meget nysgerrig og lidt bange. Og lossen var vidst heller ikke helt tryg ved Luna. Men sikke en oplevelse. Sikker et dyr!

Efter dyrekiggeri i fantastisk smukke omgivelser, fik vi noget at drikke i skyggen, tog en portion pommes og børnene kunne lege i Erlebnisparken ved siden af. Stor legeplads og små selv-aktiverede forlystelser (der dog kostede 1 euro stk.). Det gik der nogle timer med, hvorefter vi kunne køre mod Zell am See og finde noget aftensmad. Hver aften (her i sommerperioden?) har Zell am See et stort vand- og lysshow på søen til musik. Om søndagen er temaet rockmusik (i den bløde kategori konstaterede vi…Thriller var f.eks. med).
Vi fandt en italiensk restaurant og pasta og pizza, sad og hyggede længe, men der var stadig lang tid til kl. 21.30. Vi delte os op og Lærke og Saga oplevede pludselig at stå midt i afslutningen på RedBull XAlps-race, og se vinderen lande og blive udråbt på Lake Zell. En italiener, som åbenbart har forsøgt at tage sejren i 12 år, og endelig lykkedes med det i år. RedBull XAlps er et ekstremløb, hvor ruten er formet som et X. I år er den 1283 km lang, og går igennem Østrig, Italien, Tyskland, Frankrig og Schweiz. Deltagerne skal både løbe/klatre og paraglide og nå forskellige fastsatte destinationer undervejs. Det lyder som et vildt løb, og Saga og Lærke så lige afslutningen og klappede af dette års vinder!
Derefter mødtes vi alle fire ved Elizabethpark for at være klar til lysshow kl. 21.30. Alle var ved at være godt trætte, men vi holdt ud og fik en overraskende fed oplevelse ud af det flotte show.

Mandag var hjemmeskolen så igang igen, og dagens udflugt var med fokus på Østrigs (åbenbart) langstrakte historie med saltudvinding fra bjergene. Hvor tror I navnet Salzburg stammer fra?
Så vi måtte igennem trææææls trafik køre til bjergene lige syd for Salzburg (og nord for den berygtede Ørnereden viste det sig senere!) for at besøge en stor saltmine-oplevelses-tour.

Vi nåede trods trafik-forsinkelser frem til tiden, blev iført mine-tøj og ført ned til minetoget sammen med en stor gruppe kinesiske turister. Vi fik den bagerste vogn og blev kørt 750 meter ind i bjerget. Undervejs kunne vi mærke, hvordan temperaturen gik fra omkring 30 grader udenfor til en konstant temperatur på 10 grader inde i bjerget.

Toget førte os 750 meter ind og 120 meter ned i bjerget. Hernede gik vi igennem minegangene og fik en gennemgang af, hvordan salt er blevet udvundet af bjerget helt siden kelterne fandt saltet i Jernalderen.

På turen fik vi lov at gå igennem minegangene, prøve minearbejdernes rutsjeslisker og sejlede på et af de bassiner de har skabt for at få saltet ud af bjerget. Helt ærligt syntes nogen selvfølgelig at rutsjeturene (på omkring 30 km/t) var sjovere end andre…